Tilbage

Brydes og samles,

Brud i tilstedeværelsen,

Lysende blåner

Og svinder bagud,

rød springer i dybet.

Undrende i opmærksomhed,

Og samlende i

Gengivelsen.

Vælten sig ind,

rullen sig ud,

en tynd hvid linje,

Som akkurat undgår at falde i,

Og skaber dybden,

Ved at omkranse den.

"jeg ser intet andet end øjet"

Glidebane nedad,

mod mørket.

På trods af forviklinger og modstand,

Mørkedans og modhager.

Hvor i indgangen til en

"varm rød hule",

Guinden står og inviterer os indenfor,

Til stående bifald.

Rødhætte

gå gennem skoven

til "den anden side".

Hvis du bliver på stien og kan finde vej,

undgår alle de som vil snakke med dig,

Og de som fjerner dit fokus.

" Ser du solen".